Brænder du for god kundeservice, indkøb og godt købmandskab?
Så er dette måske lige noget for dig. Stillingen kombinerer salg, indkøb, koordinering og administration, og du får en vigtig plads i et team, hvor samarbejde, ansvarlighed og hjælpsomhed er en naturlig del af kulturen.
Vi er åbne overfor både dig, der ønsker en elev- eller traineestilling, eller dig, der har erfaring og dermed søger en fast stilling. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med handel, salg og indkøb, udvikle dig og blive en fast del af holdet.
Du har et naturligt drive, en positiv tilgang til opgaver og en god energi. Samtidig formår du at holde fokus, når det går stærkt og du kan navigere i en udpræget salgsvirksomhed, hvor kundens behov altid kommer i første række.
Hos NDO Supply A/S arbejder alle 30 kolleger med et klart mål om at være den foretrukne samarbejdspartner for virksomheder og institutioner i Grønland og på Færøerne.
Gennem mere end 25 år har vi arbejdet som totalleverandør. Vi leverer alt fra forbrugsvarer til specialprodukter og sætter en ære i at finde de løsninger, der bedst imødekommer vores kunders behov.
Med lokal tilstedeværelse i Nuuk og Tórshavn samt lager og administration i Hobro er vi tæt på de kunder og markeder, vi servicerer. Vi sætter os ind i kundernes behov og arbejder målrettet for at skabe værdi gennem service, ordentlighed og høj leveringssikkerhed.
Et afvekslende og udfordrende job med bred kontaktflade til både kunder og leverandører. En hverdag med højt tempo hvor ikke 2 dage er ens. Det er rig mulighed for personlig udvikling og indflydelse på dine arbejdsopgaver.
Du bliver en del af et hus, hvor der er højt til loftet, masser af medindflydelse, en flad struktur og kolleger, der arbejder tæt sammen.
Kan du se dig selv som vores salgs- & indkøbskoordinator, så glæder vi os til at høre fra dig.
Send gerne din ansøgning og CV til post@ndosupply.dk med emnet ”Salg/Indkøb”
Tiltrædelse snarest eller efter aftale. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Louise på 7876 5452
Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.
Send derfor din ansøgning allerede i dag.
Hobro
NDO Supply A/S
Skovbovej 34
9500 Hobro
Post@ndosupply.dk
+45 98 54 45 66
Nuuk
NDO Supply A/S
Pukuffik 5, Nuussuaq
3900 Nuuk
Post@ndosupply.gl
+299 381 360
Tórshavn
NDO Supply A/S
Brekkutún 4
Fo – 188 Hoyvík
bs@ndosupply.fo
+298 919 988
Tilmeld vores nyhedsbrev
